En tørke rammer et majsbælte, og nogle marker giver dobbelt så meget som andre. Agrigenomik spørger hvorfor. Den anvender genomik i landbruget, hvor man studerer DNA'et fra afgrøder og husdyr for at finde generne bag udbytte, sygdomsresistens, tørketolerance og næringsindhold. Målet er at avle bedre planter og dyr hurtigere end traditionel selektion tillader.

Traditionel avl er afhængig af observation og tålmodighed. En avler krydser to sorter, dyrker afkommet og udvælger det bedste. Det tager år. Genomiske værktøjer forkorter cyklussen. Avlere sekventerer DNA'et fra tusindvis af planter, identificerer markører knyttet til ønskelige egenskaber og udvælger kimplanter, før de overhovedet når marken. Genomisk selektion har transformeret malkekvægsavl og spreder sig til hvede, ris og majs.

Teknologien rejser også spørgsmål. Genredigering med CRISPR kan introducere egenskaber, der aldrig ville opstå gennem konventionel avl. Hvem bestemmer, hvilke redigeringer der er acceptable? Hvem ejer de resulterende frø? Landmænd i udviklingslande har måske ikke råd til licensgebyrerne. Videnskaben bevæger sig hurtigt. Reglerne bevæger sig langsomt.

Agrigenomik handler ikke kun om større høstudbytter. Det handler om at brødføde en voksende befolkning på mindre jord, med mindre vand, i et klima i forandring. Det er den udfordring, som feltet forsøger at imødekomme.