En pensionsfond opkræver bidrag fra arbejdstagere og arbejdsgivere og investerer dem for at udbetale pensionsydelser. Det er et samlet, langsigtet investeringsinstrument. Indbetalingerne indbetales i løbet af arbejdsårene, fonden investerer dem, og ydelserne udbetales i løbet af pensioneringen. Målet er at erstatte en del af indkomsten før pensionering, ofte 40 til 80 procent.

Der er to hovedtyper. En ydelsesbaseret pensionsordning lover en specifik månedlig betaling baseret på løn og anciennitet. Arbejdsgiveren bærer investeringsrisikoen. Hvis fonden klarer sig dårligt, skal arbejdsgiveren bidrage mere. En bidragsbaseret pensionsordning, ligesom en 401(k), specificerer, hvad der går ind, men ikke hvad der kommer ud. Medarbejderen bærer investeringsrisikoen. De fleste private arbejdsgivere er gået fra ydelsesbaserede til bidragsbaserede pensionsordninger i løbet af de sidste 40 år.

Pensionsfonde er blandt de største institutionelle investorer. CalPERS, California Public Employees' Retirement System, forvalter over 400 milliarder dollars. Den norske statspensionsfond, ofte kaldet oliefonden, forvalter over 1,6 billioner dollars. De investerer i aktier, obligationer, fast ejendom og private equity. Deres størrelse giver dem indflydelse på virksomhedsledelse og markedstendenser.

Mange offentlige pensionskasser er underfinansierede. De lovede ydelser overstiger aktiverne, nogle gange med billioner af dollars. Kløften er et politisk problem. At lukke den kræver højere bidrag, lavere ydelser eller bedre afkast. Ingen af ​​disse muligheder er populære.