Et realkreditlån er et langfristet lån sikret ved fast ejendom. Låntager stiller ejendommen som sikkerhed. Hvis låntageren ikke kan tilbagebetale gælden, kan långiveren tvangsauktionere og sælge ejendommen for at inddrive gælden. Realkreditlån er den største form for husholdningsgæld i de fleste udviklede lande. I USA overstiger den samlede realkreditgæld 12 billioner dollars.

Strukturen er ligetil. Låntager betaler en udbetaling, typisk 3 til 20 procent af købsprisen. Långiveren betaler resten. Lånet tilbagebetales over 15 til 30 år med renter. Tidlige betalinger går primært til renter. Senere betalinger går primært til hovedstol. Et fastforrentet realkreditlån holder den samme rente i hele lånets løbetid. Et variabelt forrentet realkreditlån starter lavere, men justeres med jævne mellemrum, hvilket kan medføre, at betalingerne stiger kraftigt.

Boliglån er stærkt reguleret. I USA fastsætter Consumer Financial Protection Bureau regler for oplysning, underwriting og servicering. Långivere skal verificere indkomst, aktiver og kredithistorik. Dodd-Frank Act skabte standarden for kvalificerede realkreditlån, som begrænser risikable lånefunktioner som rentebetalinger og ballonbetalinger. Disse regler var en reaktion på krisen i 2008, hvor løse udlån og securitisering gav næring til en boligboble, der kollapsede og udløste en global recession.

Renterne på realkreditlån påvirkes af Federal Reserve, inflationsforventningerne og udbud og efterspørgsel efter realkreditobligationer. En lille ændring i renten har en stor effekt på overkommeligheden. Med en rente på 6 procent koster et realkreditlån på 400.000 dollars omkring 2.400 dollars om måneden. Med en rente på 7 procent koster det omkring 2.660 dollars.