Kriminelle, der tjener penge på narkotika, svindel eller korruption, er nødt til at skjule, hvor de kommer fra. Anti-hvidvaskning af penge, eller AML, er det sæt af love og procedurer, der er designet til at stoppe dem. Banker er i frontlinjen. De skal verificere kunders identiteter, overvåge transaktioner for mistænkelige mønstre og rapportere alt, der ligner hvidvaskning, til regeringen.

Processen har tre faser. Placering bringer ulovlige kontanter ind i det finansielle system, ofte gennem små indskud eller kontantintensive virksomheder. Lagdeling flytter pengene gennem komplekse transaktioner for at skjule deres oprindelse. Integration bringer dem tilbage i økonomien som tilsyneladende legitime midler, ofte gennem fast ejendom, luksusvarer eller skuffeselskaber.

Banker bruger adskillige værktøjer til at bekæmpe dette. "Kend din kunde"-regler kræver identitetsbekræftelse og løbende overvågning. Rapporter om mistænkelig aktivitet sendes til Financial Crimes Enforcement Network, eller FinCEN, i USA. Transaktionsovervågningssoftware markerer usædvanlige mønstre, såsom store kontantindskud eller hurtige overførsler mellem konti. Højrisikokunder står over for øget due diligence.

Overholdelse af hvidvaskreglerne er dyrt. Banker bruger milliarder på systemer, personale og bøder. Bøderne for fejl kan være alvorlige. HSBC betalte 1,9 milliarder dollars i 2012. Danske Bank betalte over 2 milliarder dollars i 2022. Omkostningerne ved at begå fejl er langt højere end omkostningerne ved overholdelse.