Et standardlys er et objekt med kendt lysstyrke. Hvis du ved, hvor lyst noget faktisk er, og du måler, hvor lyst det ser ud, kan du beregne dets afstand. Det er princippet bag den kosmiske afstandsstige. Standardlys er de trin, der lader astronomer måle afstande på tværs af universet.

Forskellige standardlys fungerer på forskellige afstande. Cepheidevariabler er klare stjerner, hvis pulseringsperiode afslører deres lysstyrke. De går op til omkring 100 millioner lysår. Type Ia-supernovaer er eksploderende hvide dværge, der når en konstant maksimal lysstyrke. De er synlige milliarder af lysår væk. Tully-Fisher-relationen forbinder en galakses rotation med dens lysstyrke og giver dermed et ekstra trin.

Hvert standardlys skal kalibreres. En cepheides periode-luminositetsforhold kalibreres ved hjælp af parallaksemålinger af nærliggende cepheider. Type Ia-supernovaer kalibreres ved hjælp af cepheider i nærliggende galakser. Kalibreringskæden introducerer usikkerhed, hvilket er grunden til, at forskellige metoder nogle gange giver forskellige svar på Hubbles konstant.

Standardlys er ikke perfekte. Støv kan dæmpe dem. Deres lysstyrke kan variere. Men de er de bedste værktøjer, astronomer har til at måle universet, og de har afsløret, at udvidelsen accelererer, drevet af mørk energi.