I 1929 annoncerede Edwin Hubble, at galakser bevæger sig væk fra os, og jo længere de er, desto hurtigere trækker de sig tilbage. Forholdet er lineært: hastighed er lig med Hubbles konstant ganget med afstand. Hubbles konstant, normalt skrevet som H0, er den hastighed, hvormed universet udvider sig pr. afstandsenhed.

Måling af H0 har været en udfordring i næsten et århundrede. Forskellige metoder giver forskellige svar. Den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling, kombineret med standardmodellen for kosmologi, giver en værdi på omkring 67 kilometer i sekundet per megaparsek. Målinger fra cepheider og type Ia-supernovaer giver omkring 73. Forskellen kaldes Hubble-spændingen, og den kan være et tegn på ny fysik.

Enhederne er akavede. En megaparsek er 3,26 millioner lysår. En Hubble-konstant på 70 betyder, at en galakse 1 megaparsek væk bevæger sig tilbage med 70 kilometer i sekundet. En galakse 2 megaparsek væk bevæger sig tilbage med 140. Udvidelsen er ikke en hastighed gennem rummet. Det er selve rummets strækning.

At løse spændingen er et af kosmologiens største mål. Nye teleskoper og nye metoder angriber problemet fra begge ender.