I 2006 omdefinerede Den Internationale Astronomiske Union, hvad det vil sige at være en planet. En planet skal kredse om Solen, være massiv nok til at være rund og have renset sit orbitale nabolag for andet affald. Pluto dumpede den tredje test. Den blev omklassificeret som en dværgplanet, en beslutning, der fortsat er kontroversiel.

En dværgplanet opfylder de to første kriterier, men ikke det tredje. Den er rund, fordi dens egen tyngdekraft har trukket den ind i en kugle, men den deler sit kredsløb med andre objekter. Der er fem anerkendte dværgplaneter: Ceres, Pluto, Haumea, Makemake og Eris. Ceres befinder sig i asteroidebæltet. De andre befinder sig i Kuiperbæltet eller længere væk.

Sondringen er ikke kun semantisk. Den afspejler en reel forskel i, hvordan disse legemer blev dannet, og hvor de lever. Planeter voksede sig store nok til at dominere deres baner. Dværgplaneter gjorde det ikke. De er rester af solsystemets dannelse, opbevaret i koldt rum.

Pluto er stadig den mest berømte. NASAs New Horizons fløj forbi den i 2015 og afslørede bjerge af vandis, en nitrogengletsjer formet som et hjerte og en tynd atmosfære. Det er en lille verden, men ikke kedelig.