En hominin er et medlem af den menneskelige slægt efter skillet fra chimpanserne. Denne skillelinje fandt sted for cirka seks til otte millioner år siden i Afrika. Alt på vores side af kløften er en hominin: moderne mennesker, uddøde arter som Homo erectus og neandertalere, og de tidligere australopitheciner. Udtrykket er taksonomisk, ikke evaluerende. Det definerer en gren, ikke en fremskridtsstige.

Det, der forener homininer, er ikke ét enkelt træk, men en pakke: tobenethed, reducerede hjørnetænder, større hjerner i forhold til kropsstørrelse og stadig mere kompleks brug af værktøj. Disse træk opstod på forskellige tidspunkter og i forskellige hastigheder. Tidlige homininer gik oprejst, men havde små hjerner. Senere havde store hjerner, men bevarede andre arkaiske træk. Fossilregistret er fragmenteret, og nye fund omformer regelmæssigt stamtræet.

Nøgleslægter

• Sahelanthropus og Orrorin: tidligst mulige homininer.
• Australopithecus: oprejste vandrere med abestore hjerner.
• Homo: værktøjsmagere med voksende hjerner.
• Homo sapiens: moderne mennesker, der opstod for omkring 300.000 år siden.

Hvert nyt hominin-fossil er et datapunkt i en diskussion om, hvem vi er, og hvor vi kommer fra.