I størstedelen af ​​menneskets forhistorie levede folk i grupper: små grupper på måske femten til halvtreds individer, normalt beslægtede gennem slægtskab. Medlemmerne flyttede med årstiderne og fulgte vildt- og planteressourcer. Gruppen er den klassiske sociale organisation af fouragerende folk, dokumenteret blandt !Kung San i Kalahari, inuitgrupper og mange aboriginske australske samfund.

Grupper beskrives ofte som egalitære, og det er generelt sandt. Lederskab har en tendens til at være uformelt og situationsbestemt. En dygtig jæger eller respekteret ældre kan vejlede beslutninger, men ingen har permanent autoritet bakket op af magt. Deling er centralt. Kød fra et stort bytte distribueres bredt, og hamstring medfører social kritik. Tvister håndteres ved diskussion, undgåelse eller fission, hvor en gruppe simpelthen splittes og bevæger sig fra hinanden.

Typiske træk

• Lille størrelse og høj mobilitet.
• Slægtskab som det vigtigste organiserende princip.
• Fleksibelt medlemskab; folk tilmelder sig og forlader lejre.
• Lidt akkumuleret rigdom eller formelt hierarki.

Disse samfund er ikke frosne levn. De har historier, tilpasser sig skiftende forhold, og i dag opretholder mange deres båndorganisation, samtidig med at de interagerer med stater og markeder.