For omkring 12.000 år siden begyndte folk i flere dele af verden med vilje at plante frø og passe dyr i stedet for at følge vild føde. Dette skift, ofte kaldet den neolitiske revolution, skete ikke natten over eller overalt på én gang. Det udfoldede sig uafhængigt i den frugtbare halvmåne, Kina, Mesoamerika, Andesbjergene og dele af Afrika. Hver region domesticerede sin egen vifte af planter og dyr.

Landbrug betyder intensiv dyrkning af afgrøder og husdyr til underhold eller handel. Sammenlignet med foderindsamling producerer det mere mad pr. hektar, hvilket understøtter større befolkninger. Det kræver også mere arbejdskraft, binder folk til faste jordlodder og skaber overskud, der kan opbevares, beskattes eller handles. Disse overskud gav næring til byer, hære og specialiserede håndværk, men de medførte også nye sårbarheder: misvækst, jordudpining og epidemiske sygdomme.

Konsekvenser

• Stillesiddende landsbyer voksede til byer og til sidst stater.
• Jord og hjorde blev ejendom, der skulle arves og forsvares.
• De sociale hierarkier udvidedes, efterhånden som nogle husstande akkumulerede mere.
• Kostvanerne blev indsnævret, hvilket nogle gange skadede helbredet sammenlignet med fouragering.

Landbrug forbedrede ikke blot livet. Det reorganiserede det, på godt og ondt.