Silkeavl er opdræt af silkeorme for at producere råsilke. Praksissen begyndte i Kina omkring 2.700 f.Kr. ifølge traditionen og var en velbevaret hemmelighed i tusinder af år. Silke blev en af ​​de mest værdifulde handelsvarer i den antikke verden, og Silkevejen har fået sit navn fra den.

Processen starter med morbærsilkeormen, Bombyx mori, som kun lever af morbærblade. Landmændene opdrætter larverne indendørs og fodrer dem med afskårne blade flere gange om dagen. Efter cirka en måned spinder ormene en kokon af en enkelt silketråd, op til en kilometer lang. Kokonerne høstes, og pupperne dræbes med varme, før de kan komme frem og bryde tråden. Filamenterne rulles sammen til garn.

Hvor det sker

• Kina og Indien producerer det meste af verdens råsilke
• Usbekistan, Thailand og Brasilien er betydelige producenter
• Småskala silkeavl understøtter levebrødet på landet
• Vilde silkearter som tussah kommer fra andre mølarter

Silkeavl er arbejdskrævende og følsom over for temperatur og sygdomme. Det kræver også en stabil forsyning af morbærblade, så silkeormeavl og morbærdyrkning går normalt hånd i hånd.