Vækstsæsonen er den del af året, hvor afgrøder rent faktisk kan vokse. I praksis definerer de fleste landmænd den som antallet af frostfri dage mellem den sidste forårsfrost og den første efterårsfrost.

Det tal varierer meget. Dele af det nordlige Canada og Sibirien får færre end 100 dage. Størstedelen af ​​Europa og det nordlige USA ligger mellem 150 og 200. Troperne stopper aldrig. Hvor sæsonen er kort, vælger avlerne hurtigt modnende sorter og starter frøplanter indendørs for at købe ekstra uger.

Hvad former det

• Breddegrad og højde: Højereliggende områder afkøles hurtigere
• Nærhed til vand: søer og have moderat temperatur
• Daglængde: Nogle afgrøder reagerer på fotoperiode, ikke kun varme
• Lokal topografi: en sydvendt skråning opvarmes tidligere end en lavning

Klimaforandringer forlænger sæsonen i mange tempererede områder, hvilket lyder som gode nyheder, indtil man tager højde for sen frost, nye skadedyr og varmestress ved blomstring. Avlere sporer graddage og hårdførhedskort for at følge med.