Agronomi er videnskaben og praksissen bag jordforvaltning og afgrødeproduktion. Den trækker på biologi, kemi, fysik, økologi og økonomi for at forbedre produktiviteten og bæredygtigheden af ​​markafgrøder som hvede, majs, ris, sojabønner og bomuld. Disciplinen opstod i det 19. århundrede sammen med landbrugskemi, især gennem Justus von Liebigs arbejde med mineralernæring og grundlæggelsen af ​​landbrugsforsøgsstationer i Europa og Nordamerika, herunder Rothamsted i England i 1843. Agronomer studerer jordens frugtbarhed og klassificering, plantefysiologi og genetik, sædskifte, kunstvanding, ukrudts- og skadedyrsbekæmpelse samt præcisionslandbrugsteknologier såsom GPS-styrede traktorer og fjernmåling. Kerneresultater omfatter kultivaranbefalinger, gødningsregimer og integrerede forvaltningsplaner skræddersyet til lokale klimaer og jordbunde. American Society of Agronomy, grundlagt i 1907, og European Society for Agronomy er førende faglige organisationer. Moderne agronomi omhandler klimamodstandsdygtighed, kulstofdyrkning og reduktion af det miljømæssige fodaftryk fra intensivt landbrug, samtidig med at udbyttet opretholdes for at imødekomme den globale fødevareefterspørgsel.