Stoicismen lærer, at dyd er det eneste gode, og at alt andet, sundhed, rigdom, omdømme, er ligegyldigt. Stoikerne, grundlagt af Zenon af Citium omkring 300 f.Kr., argumenterede for, at vi skulle fokusere på det, vi kan kontrollere: vores domme, vores ønsker, vores handlinger. Det, vi ikke kan kontrollere, vejret, andre mennesker, fortiden, bør ikke forstyrre os. Målet er apati, en tilstand af ro, der kommer af at forstå naturen og acceptere, hvad der sker. Marcus Aurelius, Epiktet og Seneca er de mest berømte stoikere. Marcus var en romersk kejser, Epiktet en tidligere slave, Seneca en statsmand og dramatiker. Deres skrifter er praktiske guider til at leve godt under pres.

Stoicisme har oplevet en genopblussen i de senere år, især blandt mennesker, der søger modstandsdygtighed i usikre tider. Det handler ikke om at undertrykke følelser. Det handler om ikke at lade sig styre af dem. Det handler ikke om passivitet. Det handler om at handle med dyd, uanset resultaterne. De stoiske praksisser med negativ visualisering, journalføring og mindful accept er blevet adopteret af moderne selvhjælp og kognitiv terapi. Kritikere argumenterer for, at stoicisme kan være kold, at den undervurderer relationer og følelser. Forsvarere svarer, at den værdsætter dem ordentligt, som ting, der skal nydes, men ikke være afhængige af. Stoicisme er en filosofi om indre frihed.

Stoiske principper

• Dyd er det eneste gode. Alt andet er ligegyldigt.
• Kontrol. Fokuser på det, du kan kontrollere.
• Acceptans. Accepter det, du ikke kan kontrollere.
• Rolig. Dyrk apati, frihed fra forstyrrende lidenskaber.

Stoicisme er ikke det samme som passivitet. Det er en opfordring til handling, styret af fornuft og dyd.