En flashmob danser på en togstation. En menneskemængde samles omkring en gadekunstner. Rygter spredes om en kendisobservation. Dette er eksempler på kollektiv adfærd - spontane, ustrukturerede handlinger fra en gruppe mennesker. I modsætning til institutionaliseret adfærd opstår den hurtigt, følger ingen skrevne regler og opløses ofte lige så hurtigt.

Sociologer studerer kollektiv adfærd for at forstå, hvordan folkemængder, panikker, modefænomener og sociale bevægelser dannes. Herbert Blumer identificerede typer: den afslappede folkemængde, den konventionelle folkemængde, den udtryksfulde folkemængde og den skuespilagtige folkemængde. Hver har forskellig dynamik. En kø er en konventionel folkemængde. En oprørsmængde er en skuespilagtig folkemængde.

Almindelige former

• Menneskemængder: midlertidige forsamlinger i fælles rum
• Pøbel og optøjer: voldelige eller uordnede folkemængder
• Panik: pludselig frygtdrevet flugt
• Modetrends og -trends: hurtigt spredende interesser
• Rygter: ubekræftede oplysninger cirkulerer

Digital teknologi har ændret kollektiv adfærd. Online underskriftsindsamlinger, virale udfordringer og koordinerede hashtags kan mobilisere tusindvis uden fysisk nærhed.