Meditation er den bevidste praksis med at fokusere opmærksomheden for at dyrke ro, klarhed eller indsigt. Teknikker varierer meget på tværs af kulturer og traditioner, men de fleste involverer en vedvarende indsats for at regulere sindet.

Almindelige former omfatter fokuseret opmærksomhedspraksis, hvor sindet hviler på åndedrættet, en lyd eller et visuelt objekt, og åben overvågningspraksis, hvor man observerer alt, hvad der opstår i bevidstheden, uden at dømme. Fysiologiske effekter omfatter ofte langsommere vejrtrækning, reduceret hjertefrekvens og ændringer i hjernebølgemønstre. Regelmæssig praksis er blevet forbundet med lavere stress, forbedret opmærksomhed og beskedne reduktioner i symptomer på angst og depression.

Den videnskabelige interesse er vokset hurtigt. Neuroimaging-studier viser ændret aktivitet i områder involveret i opmærksomhed og selvreferentiel tænkning. Kliniske programmer såsom mindfulness-baseret stressreduktion pakker meditationsteknikker ind i strukturerede kurser. Ikke alle påstande om meditation er lige velunderbyggede; effekterne afhænger af typen af ​​praksis, varigheden og individet.

At sidde stille og rette opmærksomheden er en gammel praksis, hvis målbare virkninger moderne forskning fortsat undersøger på krop og sind.