Stereotyptrussel er den selvbekræftende bekymring for, at man vil blive evalueret på baggrund af en negativ stereotype om sin gruppe. Den angst og kognitive byrde, der følger med bekymringen, kan forringe præstationen.

Claude Steele og kolleger demonstrerede, at afroamerikanske elever klarede sig dårligere på en vanskelig verbal test, når den blev beskrevet som diagnostisk for evner, end når den samme test blev beskrevet som ikke-diagnostisk. Lignende effekter er blevet vist for kvinder i matematik, ældre voksne i hukommelsesopgaver og andre grupper, der er målrettet negative stereotyper. Truslen behøver ikke at være eksplicit; subtile signaler, der gør stereotypen fremtrædende, er ofte tilstrækkelige.

Mekanismer omfatter øget angst, reduceret arbejdshukommelseskapacitet og over- eller underindsats. Interventioner, der omformulerer opgaven, understreger vækst eller giver rollemodeller, kan reducere effekten. Stereotyptrussel er med til at forklare gruppeforskelle i præstation, der krymper eller forsvinder, når det evaluerende pres, der er knyttet til stereotypen, fjernes.

Frygten for at bekræfte en negativ stereotype kan i sig selv producere den underpræstation, som stereotypen forudsiger.