Setpunktet er det teoretisk foretrukne niveau, hvor en persons vægt eller andre fysiologiske variabler reguleres. Homeostatiske mekanismer menes at forsvare dette niveau ved at justere appetit og stofskifte.

Når kropsvægten falder under den fastsatte værdi, øges sulten, og stofskiftet kan falde, hvilket fremmer vægtøgning. Når vægten stiger over den fastsatte værdi, kan appetitten falde, og stofskiftet kan stige. Konceptet er med til at forklare, hvorfor mange mennesker genvinder den tabte vægt efter slankekure: reguleringssystemet behandler den lavere vægt som en afvigelse, der skal korrigeres. Tvillinge- og adoptionsstudier tyder på, at selve den fastsatte værdi delvist er arvelig.

Den simple setpoint-model er blevet forfinet. Nogle forskere foretrækker en setpoint-konto, hvor vægten stabiliserer sig ved balancen mellem flere faktorer, snarere end at blive aktivt forsvaret omkring et fast mål. Miljøændringer - fødevarers kaloritæthed, fysisk aktivitetsniveau - kan ændre det niveau, hvor vægten stabiliserer sig. Ikke desto mindre er ideen om et forsvaret kropsvægtinterval fortsat indflydelsesrig i fedmeforskning og klinisk praksis.

Kroppen ser ud til at behandle bestemte vægtniveauer som mål, der skal opretholdes.