Virkningsloven siger, at adfærd efterfulgt af gunstige konsekvenser bliver mere sandsynlig, og adfærd efterfulgt af ugunstige konsekvenser bliver mindre sandsynlig. Edward Thorndike formulerede princippet på baggrund af sine puslespilseksperimenter med katte.

En kat placeret i en kasse lærte, gennem forsøg og fejl, at udføre den handling, der åbnede døren og førte til mad. I løbet af successive forsøg forsvandt de ineffektive adfærdsmønstre, og den succesfulde reaktion indtraf hurtigere. Thorndike beskrev processen som indprentning af stimulus-respons-forbindelser ved hjælp af tilfredsstillende resultater og udprentning af forbindelser ved hjælp af irriterende resultater.

Effektloven blev et fundament for operant betingning. BF Skinner forfinede begreberne forstærkning og straf, samtidig med at han bevarede kerneideen om, at konsekvenser udvælger adfærd. Princippet forbliver centralt i adfærdsmodifikation, uddannelse og dyretræning. Det forklarer også, hvorfor vaner dannes, og hvorfor de kan være vanskelige at bryde, når konsekvenserne, der opretholder dem, er intermitterende eller forsinkede.

Handlinger, der betaler sig, har en tendens til at blive gentaget. Den simple regelmæssighed er virkningens lov.