Arvelighed er andelen af ​​variation i en egenskab blandt individer i en population, der kan tilskrives genetiske forskelle. Det er en statistik om populationer, ikke en fast egenskab ved individer eller ved selve egenskaben.

Tvillinge- og adoptionsstudier er de klassiske metoder til at estimere arvelighed. Identiske tvillinger, der opfostres hver for sig, giver et kraftfuldt naturligt eksperiment: ligheder mellem dem afspejler sandsynligvis gener, mens forskelle afspejler miljøet. Arvelighedsestimater for højde er høje; estimaterne for de fleste psykologiske træk, herunder intelligens og personlighed, er moderate. Den resterende varians tilskrives miljømæssige faktorer, både fælles og unikke.

Arvelighed kan ændre sig med miljøet. I en population, hvor alle har tilstrækkelig ernæring, forklarer genetiske forskelle en større del af variationen i højde; i en population med store ernæringsmæssige forskelle er miljømæssige forskelle endnu større. Høj arvelighed betyder ikke, at en egenskab er uforanderlig; det betyder, at genetiske forskelle under de nuværende forhold forklarer en stor del af den observerede variation.

Arvelighed besvarer et specifikt spørgsmål: Hvor meget af de forskelle, vi ser, er knyttet til genetiske forskelle? Det svarer ikke på, hvordan en egenskab udvikler sig hos en enkelt person.