I problemløsningsforskning er fiksering manglende evne til at se et problem fra et nyt perspektiv. Tidligere erfaring eller en vanemæssig tilgang blokerer vejen til en løsning, der ellers ville være tilgængelig.

Funktionel fiksering er en almindelig form: tendensen til kun at se et objekt i forhold til dets sædvanlige funktion. I det klassiske stearinlysproblem kæmper folk med at montere et stearinlys på en væg ved hjælp af en tændstikæske, fordi de kun ser æsken som en beholder, ikke som en potentiel hylde. Mentalt sæt er en beslægtet form: tendensen til at gribe et nyt problem an med strategier, der har virket på lignende tidligere problemer, selv når der findes en enklere tilgang.

Fiksering er ikke dumhed. Det er ulempen ved de samme mekanismer, der gør eksperters præstation effektiv. Eksperter genkender hurtigt velkendte mønstre; omkostningerne er reduceret fleksibilitet, når mønsteret ikke gælder. Teknikker, der forstyrrer fiksering, omfatter at tage en pause, overveje det modsatte eller bevidst generere vilde alternativer.

Nogle gange er hindringen for løsningen ikke mangel på viden, men grebet af en gammel måde at se på tingene.