Ekstrem motivation er drivkraften til at udføre en adfærd for at opnå en ekstern belønning eller undgå en ekstern straf. Aktiviteten er et middel til et mål snarere end et mål i sig selv.

Karakterer, lønsedler, trofæer, ros og truslen om straffe er klassiske ydre motivationsfaktorer. De kan være yderst effektive til at initiere og opretholde adfærd, især ved opgaver, der er kedelige eller uinteressante. Alligevel viser forskning konsekvent, at stor afhængighed af ydre belønninger kan underminere den indre interesse. Når en tidligere fornøjelig aktivitet betales eller bedømmes, kan folk komme til at se det som arbejde og miste det spontane ønske om at fortsætte, når belønningen fjernes.

Ikke alle ydre motivationsfaktorer er lige. De, der understøtter autonomi og kompetence – anerkender indsats og giver meningsfuld begrundelse – har en tendens til at være mindre nedbrydende end dem, der føler sig kontrollerende. Selvbestemmelsesteorien skelner mellem typer af ydre motivation i henhold til, hvor fuldt ud den ydre fornuft er blevet internaliseret.

Ekstern motivation får arbejdet gjort. Det åbne spørgsmål er, hvad den gør ved det langsigtede forhold til selve aktiviteten.