En egnethedsprøve er designet til at forudsige en persons fremtidige præstationer inden for et bestemt område. Den måler evnen til at lære eller tilegne sig færdigheder snarere end den viden, der allerede er opnået.

Adgangsprøver til universiteter, militære klassifikationspakker og ansættelsesprøver til specialiserede job er almindelige eksempler. En velkonstrueret egnethedsprøve afspejler de kognitive eller perceptuelle evner, som uddannelsen senere vil bygge videre på – rumlig ræsonnement inden for arkitektur, numerisk evne til regnskab, mekanisk forståelse inden for tekniske fag. Prædiktiv validitet er det vigtigste tekniske krav: scorer bør korrelere med senere succes i den relevante uddannelse eller det relevante erhverv.

Egnethedstests sættes ofte i kontrast til præstationstests, selvom grænsen ikke er absolut. Tidligere erfaring påvirker uundgåeligt præstationen på ethvert kognitivt mål. Kritikere hævder, at mange såkaldte egnethedstests er forurenet af kulturel viden og uddannelsesmuligheder; forsvarere svarer, at de, brugt med omhu, stadig forbedrer retfærdigheden og effektiviteten af ​​udvælgelsesbeslutninger sammenlignet med ustruktureret vurdering.

En evnescore er en prognose, ikke en skæbne. Motivation, instruktion og muligheder bestemmer stadig, hvorvidt den forudsagte kapacitet realiseres.