Binyrerne sidder oven på nyrerne som et par små hætter. Hver af dem har to forskellige dele, der producerer forskellige hormonfamilier og tjener forskellige nødbehov.

Den ydre cortex frigiver kortisol, som hjælper kroppen med at håndtere langvarig stress, regulere blodsukkeret og kontrollere inflammation, og aldosteron, som styrer salt- og vandbalancen. Den indre medulla frigiver adrenalin og noradrenalin - de klassiske kamp-eller-flugt-hormoner - inden for få sekunder efter en opfattet trussel. Pulsen stiger, blodet omdirigeres til musklerne, pupillerne udvider sig, og fordøjelsen aftager. Hele systemet er designet til hurtig mobilisering efterfulgt af en tilbagevenden til baseline, når faren er overstået.

Kronisk aktivering af stressresponset har dog en pris. Langvarig høj kortisol er forbundet med immundæmpning, vægtøgning og humørforstyrrelser. Selve binyresygdomme – Cushings syndrom, Addisons sygdom, fæokromocytom – producerer dramatiske symptomer, der understreger, hvor centrale disse små organer er for den daglige fysiologiske balance.

Når nogen siger, at deres adrenalin pumper, beskriver de medulla på arbejde. Når de taler om at brænde ud under pres, er cortex ofte en del af historien.