Uafhængige eller tilknyttede organisationer, der forsker i politiske problemer og anbefaler løsninger, kaldes tænketanke. De beskæftiger akademikere, tidligere embedsmænd og analytikere, der udarbejder rapporter, afholder arrangementer og briefer beslutningstagere.

Tænketanke spænder over hele det ideologiske spektrum. Nogle er upartiske og prioriterer teknisk ekspertise; andre fremmer åbent bestemte politiske dagsordener. Finansieringskilder – regeringer, fonde, virksomheder, enkeltpersoner – former forskningsdagsordener og opfattet troværdighed. Indflydelse sker gennem mediesynlighed, personlige netværk og levering af færdige politiske idéer, når muligheder åbner sig.

Kritikere argumenterer for, at nogle tænketanke fungerer som lobbyvirksomheder med akademisk ydre. Forsvarere ser dem som værdifulde kilder til langsigtet tænkning, som folkevalgte og embedsmænd, presset af daglige krav, ikke let kan producere. De tætteste koncentrationer af tænketanke findes i hovedstæder, hvor politikken udformes.

• Organisation, der undersøger og rådgiver om politikker
• Udarbejder rapporter og briefinger til beslutningstagere
• Spænder fra upartisk til åbenlyst ideologisk
• Indflydelse afhænger af troværdighed og netværk