En direkte afstemning, hvor hele vælgerkorpset inviteres til at acceptere eller afvise et bestemt forslag, er en folkeafstemning. I modsætning til et folketingsvalg for kandidater afgør en folkeafstemning et specifikt spørgsmål om politik eller forfatningsændringer.

Folkeafstemninger kan være påkrævet af en forfatning for visse ændringer, eller de kan initieres af regeringer eller, i nogle systemer, af borgerunderskrifter. Kampagner på begge sider forsøger at ramme valget og mobilisere tilhængere. Valgdeltagelse, spørgsmålsformulering og resultatets opfattede bindende karakter påvirker alle legitimiteten.

Tilhængere argumenterer for, at folkeafstemninger styrker den demokratiske kontrol i grundlæggende spørgsmål. Kritikere advarer om, at komplekse spørgsmål er dårligt egnede til binære afstemninger, og at velfinansierede kampagner kan vildlede. Resultater afgør sommetider debatter i en generation; andre gange intensiverer de polariseringen. Adskillige demokratier bruger regelmæssigt folkeafstemninger; andre bruger dem sparsomt.

En enkelt folkeafstemning kan omlægge et lands forfatningsmæssige eller internationale kurs.