Den samlede mængde individuelle holdninger til politiske spørgsmål udgør den offentlige mening. Den måles gennem undersøgelser, udledes af valg og protester og formes løbende af medier, begivenheder og elitens signaler.

Demokratiske regeringer hævder at reagere på den offentlige mening, men forholdet er komplekst. Meninger kan være uinformerede, ustabile eller internt modstridende. Politikere både følger og leder den. Interessegrupper og medieorganisationer konkurrerer om at definere, hvad "offentligheden" mener. Meningsmålingsmetoder - stikprøveudtagning, spørgsmålsformulering, timing - påvirker pålideligheden af ​​rapporterede resultater.

Nogle emner viser stabile flertal over årtier; andre svinger med økonomiske forhold eller dramatiske begivenheder. Den offentlige mening begrænser ekstreme politiske muligheder, selv når den ikke dikterer præcise valg. At forstå dens dannelse og måling er afgørende for alle, der søger at forklare eller påvirke politiske resultater.

En veludformet meningsmåling kan afsløre præferencer, som alene valgresultaterne gør tvetydige.