Folkestyre, udøvet gennem frie og retfærdige valg af repræsentanter, definerer moderne demokrati. Borgerne vælger deres guvernører, kan udskifte dem med jævne mellemrum og nyder godt af grundlæggende rettigheder, der gør politisk konkurrence meningsfuld.

Væsentlige elementer omfatter almindelig stemmeret for voksne, alternative informationskilder, foreningsfrihed og retsstatsprincippet. Demokratier adskiller sig i institutionel udformning – præsidentiel eller parlamentarisk, flertals- eller proportional – men de deler princippet om, at legitim autoritet udspringer af folkelig samtykke.

Demokrati garanterer ikke klog politik eller social lighed. Det giver mekanismer til at rette op på fejl og beskytte mindretal gennem forfatningsmæssige begrænsninger. Tilbageslag opstår, når valgte ledere underminerer de uafhængige institutioner, der opretholder konkurrence. Kontinuerligt samfundsengagement og institutionel årvågenhed er nødvendig for at opretholde demokratisk praksis.

Retten til at stemme imod de siddende magthavere er fortsat demokratiets mest karakteristiske træk.