Teleologi er studiet af formål eller design i naturen. Den spørger, om naturlige processer har ender eller mål. Aristoteles argumenterede for, at alt har en telos, et formål eller en endelig årsag. Et agerns telos er at blive til et egetræ. En knivs telos er at skære. Telosen forklarer, hvorfor noget er, som det er. I middelalderen var teleologi centralt for teologien. Gud designede universet med et formål. I den moderne periode faldt teleologi i unåde i videnskaben. Darwins evolutionsteori forklarede biologisk tilpasning uden at appellere til formål. Naturlig selektion er ikke målrettet. Det er en mekanisk proces. Men teleologi er ikke forsvundet. Biologer taler stadig om funktion. Filosoffer diskuterer, om funktioner er teleologiske eller kausale. Nogle argumenterer for, at teleologi er nødvendig for at forstå levende systemer. Andre argumenterer for, at det er en nyttig fiktion.

Teleologi bruges også i etik. Utilitarister vurderer handlinger ud fra deres konsekvenser, hvilket er en form for teleologisk etik. Dydsetikere fokuserer på menneskelivets telos, som Aristoteles kaldte eudaimonia. Teleologi rejser spørgsmål om mening og formål. Er der et formål med universet? Er der et formål med menneskelivet? Svarene gives ikke af videnskaben alene.

Typer af teleologi

• Naturlig. Formål i naturen, som i Aristoteles' biologi.
• Guddommelig. Formål udtænkt af Gud.
• Etisk. Evaluering af handlinger ud fra deres mål.
• Funktionel. Forklaring af biologiske træk ud fra deres funktion.

Teleologi er ikke det samme som determinisme. Determinisme siger, at begivenheder er forårsaget af forudgående betingelser. Teleologi siger, at begivenheder er rettet mod mål.