Skepticisme er den holdning, der tvivler på påstande om viden. Den spørger, om vi overhovedet kan vide noget. Antikkens skepticisme, forbundet med Pyrrho og Sextus Empiricus, mente, at vi skulle udsætte vores dom over alt, fordi der for ethvert argument er et ligeværdigt og modsatrettet argument. Resultatet er ro, ikke fortvivlelse. Moderne skepticisme, forbundet med Descartes, brugte tvivl som metode. Descartes tvivlede på alt, indtil han nåede sikkerheden for sin egen eksistens. Han forsøgte derefter at genopbygge viden på dette fundament.

Skepticisme findes i mange former. Global skepticisme tvivler på al viden. Lokal skepticisme tvivler på viden inden for et specifikt domæne, såsom moral eller den ydre verden. Cartesiansk skepticisme tvivler på eksistensen af ​​den ydre verden ved hjælp af drømmeargumentet og hypotesen om den onde dæmon. Humean-skepsis tvivler på årsagssammenhæng og induktion. Skepticisme er ikke det samme som kynisme, som mistror motiver, eller nihilisme, som benægter værdi. Det er en metodologisk holdning, en måde at teste påstande på. Nogle filosoffer hævder, at skepticisme er selvmodbekræftende. Hvis du ved, at du ikke kan vide noget, så ved du noget. Andre hævder, at skepticisme er en nyttig drivkraft, der tvinger os til at undersøge vores antagelser. Debatten fortsætter.

Former for skepsis

• Global. Vi kan ikke vide noget.
• Lokal. Vi kan ikke vide ting inden for et specifikt domæne.
• Cartesisk. Vi kan ikke vide, at den ydre verden eksisterer.
• Humean. Vi kan ikke kende årsagssammenhæng eller induktion.

Skepticisme er ikke det samme som tvivl. Tvivl er en følelse. Skepticisme er en holdning til muligheden for viden.