Materialismen hævder, at kun fysisk materie eksisterer. Sind, bevidsthed og ånd er enten identiske med fysiske tilstande eller kan reduceres til dem. Dette synspunkt har gamle rødder. Demokrit og Epikur argumenterede for, at universet består af atomer og tomrum. Hobbes og La Mettrie genoplivede materialismen i den moderne periode. I det 20. århundrede blev den den dominerende position inden for bevidsthedsfilosofi og kognitiv videnskab, selvom det vanskelige problem med bevidsthed stadig er en udfordring.

Materialister findes i flere varianter. Reduktive materialister mener, at mentale tilstande er identiske med hjernetilstande. Eliminative materialister argumenterer for, at folkepsykologi, med dens tale om overbevisninger og ønsker, vil blive erstattet af neurovidenskab. Ikke-reduktive materialister accepterer, at mentale tilstande er fysiske, men benægter, at de kan reduceres til fysik. Funktionalisme mener, at mentale tilstande er defineret af deres kausale roller, ikke af deres fysiske substrat. Materialisme er ikke det samme som behaviorisme, som fuldstændig benægter eksistensen af ​​indre mentale tilstande. Det er heller ikke det samme som fysikalisme, selvom udtrykkene ofte bruges i flæng. Materialisme er en metafysisk tese om, hvad der eksisterer. Fysikalisme er ofte bredere og omfatter fysiske egenskaber og love.

Former for materialisme

• Reduktiv. Mentale tilstande er hjernetilstande.
• Eliminativ. Folkepsykologi vil blive erstattet.
• Ikke-reduktiv. Mentale tilstande er fysiske, men irreducerbare.
• Funktionalist. Mentale tilstande er årsagssammenhænge.

Materialismen står over for det vanskelige problem: hvorfor giver fysisk bearbejdning anledning til subjektiv oplevelse? Ingen har et fuldt ud tilfredsstillende svar.