Hvor kommer viden fra? Empirikere siger erfaring. Sindet starter som en blank tavle, og sanserne fylder den. John Locke argumenterede for, at alle ideer kan spores tilbage til sansning og refleksion. George Berkeley gik videre, benægtede materie fuldstændigt og reducerede virkeligheden til opfattelser. David Hume systematiserede empirismen og argumenterede for, at årsagssammenhæng, substans og selvet ikke er givet i erfaring, men konstrueret af vane og fantasi. Traditionen står i kontrast til rationalisme, som hævder, at fornuften kan forstå sandheder uafhængigt af erfaring.

Empirismen formede moderne videnskab. Francis Bacon argumenterede for observation og eksperiment frem for spekulation. De logiske positivister i begyndelsen af ​​det 20. århundrede forsøgte at basere alle meningsfulde udsagn på empirisk verifikation. Dette program kollapsede under sin egen vægt, da selve verifikationsprincippet ikke kan verificeres empirisk. Empirismen står også over for induktionsproblemet, som Hume rejste: ingen mængde observeret regelmæssighed garanterer det næste tilfælde. Solen er stået op hver dag, men det beviser ikke, at den vil stå op i morgen. Empirikere har reageret med forskellige beretninger om sandsynlighed, inferens og videnskabelig metode, men problemet forbliver uløst.

Empiristiske temaer

• Oplevelse. Sanserne er kilden til viden.
• Blank tavle. Sindet begynder tomt.
• Induktion. Generel viden kommer fra specifikke observationer.
• Verifikation. Påstande skal kunne testes gennem erfaring.

Empirisme er ikke det samme som videnskab, men det er den filosofi, der bedst informerer videnskabelig praksis.