Appel til følelser er en fejlslutning, der manipulerer følelser i stedet for at bruge gyldig argumentation. Den erstatter beviser med frygt, medlidenhed, vrede eller glæde. Argumentet føles overbevisende, fordi følelsen er stærk. Men følelsen er ikke bevis. En trist historie beviser ikke, at en politik er rigtig. Et skræmmende billede beviser ikke, at en trussel er reel.

Fejlslutningen findes i mange former. Appel til frygt bruger trusler. Appel til medlidenhed bruger sympati. Appel til vrede bruger forargelse. Appel til smiger bruger komplimenter. Hver af dem omgår fornuft. Målet føler først og tænker senere. Det er målet.

Eksempler på appel til følelser

• Tænk på børnene. (Appeller til medlidenhed eller frygt.)
• Hvis du ikke stemmer på mig, vil landet kollapse. (Appel til frygt.)
• Du burde ansætte mig, fordi jeg har en familie at forsørge. (Appel til medlidenhed.)
• Hvordan kunne du støtte den politik efter det, der skete for mig? (Appel til skyld.)
• Dette produkt vil gøre dig glad og populær. (Appeller til positive følelser.)

Appel til følelser er ikke altid fejlagtig. Følelser er en del af menneskelivet. En velgørenhedsappel bruger følelser til at motivere til at give. En lovprisning bruger følelser til at ære de afdøde. Fejlslutningen opstår, når følelser erstatter ræsonnement. Spørgsmålet er, om følelsen er relevant for konklusionen. Hvis konklusionen handler om politik, bør beviserne handle om politik. Historien om et barn kan være relevant. Den kan illustrere politikkens indflydelse. Men historien alene beviser ikke, at politikken er god. Appellen til følelser bliver en fejlslutning, når den lukker ned for analysen. Det er et kraftfuldt værktøj. Som alle kraftfulde værktøjer kan det bruges godt eller dårligt.