Kortisol er et hormon, som dine binyrer producerer hver dag. Det regulerer inflammation, immunrespons, blodsukker og blodtryk. Kortikosteroidlægemidler efterligner det, og de er blandt de mest kraftfulde antiinflammatoriske midler, der findes. Prednison, dexamethason og hydrocortison er almindelige eksempler.

De virker ved at trænge ind i celler og ændre genekspression. De dæmper produktionen af ​​inflammatoriske proteiner og fremkalder antiinflammatoriske proteiner. Denne brede virkning gør dem nyttige til astma, leddegigt, lupus, alvorlige allergier og mange andre tilstande. De kan gives oralt, injiceres, inhaleres eller påføres topisk. Administrationsvejen ændrer bivirkningsprofilen. Inhalerede steroider mod astma virker hovedsageligt i lungerne og har færre systemiske virkninger. Orale steroider taget i flere måneder kan forårsage vægtøgning, knogletab, forhøjet blodsukker, grå stær og immunsuppression.

Nøglepunkter:

• Korte kure. Ofte sikre og effektive ved akutte opblusninger.
• Langvarig brug. Kræver overvågning af knogletæthed, blodsukker og blodtryk.
• Nedtrapning. Pludselig ophør efter langvarig brug kan forårsage binyrekrise.
• Ikke for alle. Aktive infektioner og visse øjenlidelser er kontraindikationer.

Steroidbesparende lægemidler og biologiske lægemidler har reduceret behovet for langvarig behandling med kortikosteroider ved mange autoimmune tilstande.