Kræftceller deler sig hurtigt. Kemoterapimedicin retter sig mod den hastighed og forstyrrer DNA-replikation eller celledeling. Problemet er, at nogle raske celler også deler sig hurtigt: hårsækkene, tarmslimhinden og blodlegemer i knoglemarven. Denne overlapning forklarer de fleste af bivirkningerne, fra hårtab til kvalme og lave blodtal.

Lægemidlerne findes i flere klasser. Alkylerende stoffer som cyclophosphamid beskadiger DNA direkte. Antimetabolitter som methotrexat efterligner byggesten og forstyrrer syntesen. Topoisomerasehæmmere nedbryder de enzymer, der udfiltrerer DNA. Taxaner stabiliserer mikrotubuli og blokerer celledeling. De fleste behandlingsregimer kombinerer flere lægemidler for at ramme kræftceller på forskellige punkter og reducere risikoen for resistens. De gives i cyklusser med hvileperioder, hvor sundt væv kan komme sig.

Hvad patienter oplever:

• Træthed. Den mest almindelige klage, der ofte varer i uger.
• Kvalme. Moderne antiemetika har gjort dette langt mere håndterbart.
• Hårtab. Midlertidigt, vokser ud igen efter behandlingen er afsluttet.
• Infektionsrisiko. Lavt antal hvide blodlegemer betyder, at feber kræver øjeblikkelig opmærksomhed.

Målrettede terapier og immunterapi har ændret kræftbehandlingen, men kemoterapi er fortsat afgørende for mange kræftformer, især når den anvendes før eller efter operation.