Når pollen møder slimhinden i din næse, frigiver immunceller kaldet mastceller histamin. Dette molekyle udløser nysen, kløe, rindende øjne og slimproduktion. Antihistaminer blokerer histamin ved dets receptor og dæmper dermed reaktionen. De er blandt de mest anvendte lægemidler i verden, og de fleste mennesker har taget et uden at tænke meget over det.

Første generations antihistaminer som diphenhydramin krydser blod-hjerne-barrieren og forårsager døsighed. Denne bivirkning gjorde dem nyttige som søvnmidler og midler mod køresyge, men det gør dem også til et dårligt valg til lindring af allergi i dagtimerne. Anden generations lægemidler som loratadin og cetirizin blev designet til at holde sig ude af hjernen, så de lindrer symptomer uden megen beroligelse. Cetirizin forårsager stadig døsighed hos nogle mennesker, en påmindelse om, at individuelle reaktioner varierer.

Praktiske punkter:

• Allergisk rhinitis. Anden generations antihistaminer er førstelinjebehandling.
• Nældefeber. Antihistaminer reducerer kløe og vabler.
• Anafylaksi. Antihistaminer er ikke nok. Adrenalin er behandlingen.
• Køresyge. Første generations lægemidler som meclizin virker godt.

Der findes topiske antihistaminer i form af øjendråber og næsespray. De virker lokalt og undgår systemiske bivirkninger.