Objekter, der bevæger sig frit hen over Jorden, ser ud til at krumme, fordi planeten selv roterer under dem. Denne tilsyneladende afbøjning er Coriolis-effekten. På den nordlige halvkugle er afbøjningen til højre for bevægelsesretningen; på den sydlige halvkugle er den til venstre.

Effekten er ubetydelig ved ækvator og tiltager mod polerne. Den former den store cirkulation af både atmosfæren og havet og styrer vinde og strømme ind i de velkendte mønstre af passatvinde, vestenvinde og de store subtropiske gyrer. Uden Coriolis-effekten ville havbassinerne mangle de vestlige grænsestrømme, der transporterer enorme mængder varme mod polerne.

Kraften er proportional med hastigheden og sinus til breddegraden, så den påvirker hurtigbevægede eller langrejsende anlæg stærkest. Daglig intuition kan være vildledende, fordi effekten er for svag til at bemærke i bevægelser på husstandsniveau. Inden for oceanografi og meteorologi er det imidlertid et grundlæggende organiserende princip.

Alle større strømsystemer på planeten bærer præg af Jordens rotation.