Et autonomt undervandsfartøj, eller AUV, udforsker havet uden fastgørelsesanordning og uden pilot. Det har sin egen kraft, navigation og sensorer. Det dykker, undersøger og vender tilbage til et forudprogrammeret punkt. Nogle AUV'er opererer i timevis. Andre, som svævefly, driver i månedsvis ved små ændringer i opdrift.

Havet er fjendtligt indstillet over for robotteknologi. Radiobølger bevæger sig ikke godt under vandet, så GPS fungerer ikke under overfladen. Autonome undervandsfartøjer navigerer ved hjælp af beregningsmetoder, inertialsensorer og akustisk positionering. De kommunikerer kun med overfladeskibe, når de kommer til overfladen, eller via akustiske modemer. Korrosion, tryk og biofouling forkorter udstyrets levetid.

Hvad AUV'er gør

• Kortlæg havbunden med sonar.
• Undersøgelse af olie- og gasrørledninger.
• Eftersøgning af vragdele og nedskudte fly.
• Mål vandtemperatur, saltindhold og strømninger.
• Spor havlivet og overvåg fiskeriet.

Autonome undervandsfartøjer (AUV'er) har udforsket ishylder i Antarktis, er nedstiget til Titanics vrag og har hjulpet med at lokalisere de sorte bokse fra nedstyrtede passagerfly. De er billigere og sikrere end bemandede ubåde til mange opgaver. Den største begrænsning er batterilevetid og beslutningstagning. En autonom undervandsfartøj kan ikke bede om hjælp, når noget går galt. Den skal programmeres til at håndtere fejl på egen hånd. Det gør pålidelighedsteknik lige så vigtig som sensorer og software.