Arbejdsmarkedet alene sætter ikke bundlønnen i de fleste tilfælde. Minimumslønnen er den laveste timeløn, som arbejdsgivere lovligt må betale til berørte medarbejdere, og som er fastsat ved lov eller regulering.

Satserne kan variere på nationalt, statsligt og lokalt niveau, og der gælder ofte højere lokale satser. Undtagelser kan gælde for visse praktikanter, medarbejdere, der modtager drikkepenge, eller små arbejdsgivere afhængigt af jurisdiktionen. Håndhævelsesmyndigheder undersøger underbetaling og kan inddrive tilbagebetalt løn og bøder.

Tilhængere argumenterer for, at mindstelønninger reducerer udnyttelse og fattigdom blandt lavtlønnede arbejdere; kritikere hævder, at de kan reducere beskæftigelsen for nogle grupper. Lovgivere justerer med jævne mellemrum satserne for inflation eller politiske mål. Arbejdsgivere skal omhyggeligt registrere timer for at overholde reglerne.

• Laveste lovlige timeløn for berørte medarbejdere
• Fastsat ved lov på forskellige myndighedsniveauer
• Med forbehold for undtagelser og håndhævelsesforanstaltninger
• Justeres periodisk ved lovgivning eller indeksering