I nogle byområder eller højrisikoområder kan det frivillige marked nægte at tegne ejendomsforsikring. Fair Access to Insurance Requirements-planer, kendt som FAIR-planer, er statsligt påbudte resterende markedsmekanismer, der giver grundlæggende ejendomsdækning til ansøgere, der ikke kan opnå den gennem normale kanaler.

Forsikringer tilbyder typisk brand- og udvidet dækning af beboelsesejendomme og erhvervsejendomme. Ansøgere skal normalt dokumentere afslag fra frivillige forsikringsselskaber. Præmierne er højere end standardtaksterne, og dækningsformerne kan være mere restriktive. Deltagende forsikringsselskaber deler forsikringsresultaterne.

FAIR-planer blev bredt etableret efter at uroligheder i byerne i 1960'erne fremhævede huller i tilgængeligheden. De er fortsat et sikkerhedsnet snarere end et konkurrencedygtigt alternativ. Løbende problemer omfatter solvens efter katastrofetab, tilstrækkeligheden af ​​​​satser og balancen mellem adgang og tilskyndelse til risikoforbedring.

• Statens restmarked for vanskeligt placerede ejendomsrisici
• Yder grundlæggende brand- og allieret dækning
• Kræver dokumentation for manglende evne til at opnå frivillig dækning
• Delt af forsikringsselskaber, der skriver i staten