En andens liv, undersøgt og fortalt af en forfatter, bliver til en biografi. Biografen indsamler breve, interviews, offentlige optegnelser og sekundære kilder og konstruerer derefter en sammenhængende beretning. Opgaven kræver både detektivarbejde og fortælleevne: fakta skal være nøjagtige, men resultatet skal stadig læses som en historie snarere end en liste over datoer.

Biografier spænder fra korte skitser til studier i flere bind. Nogle sigter mod en definitiv dækning; andre fokuserer på et bestemt aspekt af motivets liv eller på en specifik periode. Forholdet mellem biograf og motiv kan være beundrende, kritisk eller bevidst afbalanceret. Adgang til private papirer og levende vidner afgør ofte, hvor komplet portrættet kan være.

Læsere vender sig mod biografier for at få indsigt i historiske personer, kunstnere, videnskabsmænd og almindelige mennesker, hvis liv belyser større temaer. Formen involverer uundgåeligt udvælgelse og vægtning. En dygtig biograf gør disse valg transparente nok til, at læseren stadig kan danne sig en uafhængig vurdering. Når den er bedst, genvinder en biografi et menneskeliv i dets særpræg og placerer det inden for sin tids bredere strømninger.