Drikkevand er sikkert at drikke. Det opfylder standarderne for mikrobielle, kemiske og fysiske forurenende stoffer. Det ser klart ud, dufter rent og smager acceptabelt. De fleste mennesker i udviklede lande tager det for givet. Milliarder af mennesker har det ikke.

Behandling af drikkevand involverer flere trin. Koagulation og flokkulering klumper snavspartikler sammen. Sedimentation lader dem bundfælde sig. Filtrering fjerner resterende partikler. Desinfektion, normalt med klor eller ultraviolet lys, dræber patogener. Nogle systemer tilsætter fluorid for at forhindre huller i tænderne. Den nøjagtige proces afhænger af kilden: floder, søer, reservoirer eller underjordiske grundvandsmagasiner.

Hvad drikkevand ikke må indeholde

• Patogene bakterier, vira og parasitter.
• For meget bly, arsen, nitrat eller andre kemikalier.
• Skadelige niveauer af desinfektionsbiprodukter.
• Mikroplast og industrielle forurenende stoffer overvåges i stigende grad.
• Uacceptabel smag, lugt eller farve.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at milliarder af mennesker mangler sikkert forvaltet drikkevand. Konsekvenserne er alvorlige: diarré, kolera, tyfus og børnedødelighed. I udviklede lande er aldrende rør og blyledninger fortsat et problem. Flint, Michigan, er det mest kendte eksempel fra nylig. Drikkevand er ikke blot en teknisk bedrift. Det er et fundament for folkesundheden, og vedligeholdelsen af ​​det kræver konstante investeringer.