Vernacular er det sprog eller den dialekt, der tales af almindelige mennesker i et land eller en region. Det er et samfunds hverdagstale i modsætning til et formelt eller litterært sprog. Latin var det lærde sprog i middelalderens Europa. Vernacular var det, folk talte derhjemme.

Fremkomsten af ​​​​vernacular sproget var et vendepunkt i litteraturen. Dante skrev Den Guddommelige Komedie på italiensk, ikke latin. Chaucer skrev på middelengelsk. Luther oversatte Bibelen til tysk. Disse valg gjorde litteratur og religion tilgængelig for folk, der aldrig havde lært latin. Vernacular skrivning er ofte mere direkte og levende. Den indfanger rytmerne i den virkelige tale. Men den kan også være lokal og midlertidig. Et vernacular ord eller en sætning forstås muligvis ikke af udenforstående. I moderne brug kan vernacular henvise til ethvert specialiseret sprog i en gruppe, såsom jazzmusikeres daglige sprog eller internetslang.

Historiske eksempler

• Dantes guddommelige komedie på italiensk
• Chaucers Canterbury Tales på middelengelsk
• Luthers bibel på tysk
• Mark Twains brug af amerikansk folkesprog