Realisme er en litterær form, der sigter mod at repræsentere det almindelige liv og velkendte ting med nøjagtighed og uden idealisering. Den opstod som en dominerende tendens i det nittende århundrede.

Realistiske forfattere som Balzac, Flaubert, George Eliot og Tolstoj fokuserede på middelklasse- og arbejderklassekarakterer, sociale detaljer og konsekvenserne af almindelige valg. Stilen tenderer mod almindelig prosa, omhyggelig observation og en undgåelse af melodrama eller åbenlys forfatterindblanding. Plottet opstår fra karakter og omstændigheder snarere end fra tilfældigheder eller guddommelig indgriben. Påstanden er ikke, at fiktionen er faktuel, men at den er tro mod teksturerne og sandsynlighederne i levede erfaringer.

Realismen er blevet udfordret af modernistiske og postmodernistiske eksperimenter, men den forbliver en stærk og populær form. Moderne fiktion trækker stadig på dens teknikker, selv når den blander dem med andre tilgange. Den realistiske impuls fortsætter, uanset hvor forfattere forsøger at få den opfundne verden til at føles sammenhængende med læserens egen.

Fiktion, der søger at skildre almindelige oplevelser uden romantisk forhøjelse, tilhører den realistiske tradition.