Hovedpersonen er den centrale karakter i et litterært værk, den figur hvis mål, konflikter og forandringer stærkest former fortællingen. Læserne inviteres til at følge denne karakters skæbne tættest.

Hovedpersonen behøver ikke at være heroisk eller endda sympatisk; antihelte og mangelfulde centrale figurer er almindelige. Det vigtige er, at historien er organiseret omkring denne karakters ønsker og forhindringer. Bifigurer, antagonister og modstandere får i høj grad deres betydning fra deres relation til hovedpersonen. I nogle ensembleværker kan fokus skifte, men de fleste fortællinger orienterer sig stadig omkring én primær bevidsthed eller bane.

At identificere hovedpersonen hjælper med at afklare plottets betydning og de tematiske spørgsmål, som værket rejser. En histories slutning bedømmes delvist ud fra, hvad der sker med denne centrale figur. Når hovedpersonen ændrer sig, bærer forandringen normalt værkets følelsesmæssige eller moralske vægt.

Den karakter, hvis rejse historien grundlæggende handler om, er hovedpersonen.