Nemesis er den gengældelses- eller undergangsmand, der indhenter en karakter, især en person, der er skyldig i hybris. I græsk tankegang var Nemesis også gudinden, der straffede formastelighed.

I litteraturen kan nemesis være en person – en hævner eller rival – eller en mere abstrakt kraft med konsekvenser. Den tragiske helts nemesis opstår som det uundgåelige resultat af tidligere handlinger eller karakter. I bredere brug er ordet kommet til at betyde en langvarig rival eller ærkefjende, den figur, der konstant modsætter sig og i sidste ende kan besejre hovedpersonen. Tegneserier og eventyrfiktion er i høj grad afhængige af nemesis som en strukturel modstykke til helten.

En tilfredsstillende nemesis føles både i modsætning til hovedpersonen og på en eller anden måde bundet til dem – af historien, af lighed eller af plottets logik. Den endelige konfrontation med nemesis falder ofte sammen med historiens klimaks. Uanset om det er guddommelig retfærdighed eller en menneskelig rival, legemliggør nemesis den regning, der til sidst forfalder.

Den kraft eller figur, der leverer de konsekvenser, en karakter har fortjent, er deres nemesis.