Foreshadowing er plantning af ledetråde eller hints, der forbereder publikum på senere begivenheder. Det skaber forventning og, i bakspejlet, en følelse af uundgåelighed.

En ladt pistol vist i første akt, en tilfældig bemærkning, der senere viser sig at være profetisk, et vejrskifte, der afspejler kommende problemer – alt sammen er former for forvarsel. Virkemidlet kan være subtilt eller åbenlyst. En for tung hånd gør historien forudsigelig; en for let berøring efterlader den senere begivenhed uforberedt. Dygtige forfattere kalibrerer signalerne, så førstegangslæsere føler spænding, mens tilbagevendende læsere bemærker, hvor omhyggeligt grunden blev lagt.

Forudsigelser fungerer i samspil med spænding og overraskelse. De eliminerer ikke overraskelse; de ​​får overraskelsen til at føles fortjent. I tragedie bidrager de til følelsen af ​​skæbne; i mystik spiller de fair op for læseren ved at give de nødvendige spor. De bedste forudsigelser genkendes ofte først, efter at den forudsagte begivenhed har fundet sted.

En detalje, der stille peger frem mod, hvad der kommer, er et eksempel på foreshadowing.