Dramatisk ironi opstår, når publikum ved noget, som en eller flere karakterer ikke ved. Forskellen mellem de to niveauer af bevidsthed skaber spænding, humor eller patos.

I Oedipus Rex forstår publikum Ødipus' sande afstamning længe før han gør; hvert selvsikkert skridt han tager mod sandheden fordyber ironien. I komedie fremkalder den samme struktur latter, da karaktererne fejler i uvidenhed om de fakta, publikum besidder. Thriller- og gyserfilm udnytter dramatisk ironi ved at lade seerne se den fare, som hovedpersonen endnu ikke har bemærket.

Dramatisk ironi adskiller sig fra verbal ironi (at sige det modsatte af, hvad der menes) og situationsbestemt ironi (en omvendt forventning). Det er et strukturelt træk ved forholdet mellem publikum og karakter. Effekten afhænger af den omhyggelige frigivelse af information: publikum skal lære den afgørende kendsgerning i det rette øjeblik og derefter se karaktererne operere uden den.

Når tilskuerne besidder viden, som karaktererne mangler, er dramatisk ironi i kraft.