En arkaisme er et ord, en sætning eller et stilistisk træk, der er gået ud af almindelig brug og nu føles bevidst gammeldags. Forfattere bruger det til at fremkalde en svunden æra, til at give værdighed eller lejlighedsvis til at skabe ironisk distance.

Spenser fyldte The Faerie Queene med arkaisk diktion for at antyde en ridderlig fortid. Senere digtere og romanforfattere har brugt "thou", "hath" eller forældet ordforråd, når de ønsker teksturen fra tidligere engelsk. I historisk fiktion kan virkemidlet øge autenticiteten; i nutidig skrivning risikerer det at lyde manereret eller dyrebart, hvis det bruges for meget. Nogle arkaismer overlever i faste udtryk, juridisk sprog eller religiøse ritualer længe efter, at de er forsvundet fra daglig tale.

Effekten afhænger af læserens erkendelse af, at sproget ikke længere er aktuelt. Når denne erkendelse deles, åbner arkaismen et lille vindue til en anden tid. Når den ikke er det, forvirrer eller distraherer ordet blot.

Et sprogligt fossil bevidst placeret i en moderne sætning er en arkaisme.