Karaktergivning er processen med at evaluere elevers arbejde og tildele en karakter. Det lyder mekanisk, men det er det ikke. En lærer, der bedømmer essays, foretager snesevis af vurderinger pr. opgave: Er problemstillingen klar? Er beviserne relevante? Er grammatikken acceptabel? Rubrikker hjælper med at standardisere disse vurderinger, men subjektiviteten forsvinder aldrig.

Karaktergivning tager tid. En engelsklærer på gymnasiet med 150 elever og en stak essays bruger måske ti til femten minutter på hver opgave. Det er 25 timers rettelse af én opgave. Mange lærere retter i weekender og om aftenen. Arbejdsbyrden bidrager til udbrændthed.

Tilgangene varierer. Nogle lærere giver karakterer for alt. Andre giver karakterer selektivt med fokus på nøgleopgaver. Nogle bruger karaktergivning fra kolleger og selvevaluering til at dele byrden og opbygge elevernes færdigheder. Tendensen på nogle skoler går i retning af færre karakterer, der vægter mere og er direkte knyttet til læringsmål.

Karaktermetoder

• Rubrikker med definerede kriterier
• Pointsystemer og vægtede kategorier
• Bogstavkarakterer og procenter
• Peer- og selvevaluering
• Standardbaseret karaktergivning